Spanien

Vinterferie i Spanien

Juleferie 1999/2000

Spanien – Hanne og mig.

 

Vi ville egentlig have været af sted omkring den 17. – 18. december, men ventede til efter jul for pigernes skyld. Bl.a. havde Pia Charlotte snakket om ”rigtig jul med brune tallerkner i et grønt køkken”. Vi lavede så en aftale om, at de skulle stå for det praktiske, bl.a. pynte og – ikke mindst – plyndre juletræet og få det ud!

Jeg havde lavet hylde foran over sæderne og isoleret loft bagi med rockwool i plasticposer for at være på den sikre side og havde skruet 6 mm østenplader nedenunder. Det så helt rimeligt ud og det skulle sikre os mod dryp fra kondensvand.

Lørdag, den 25. december 1999 – 1. dag.

Julemorgen pakkede vi så bil. Det vil sige, at vi mere eller mindre kastede tingene ind i bilen for så at ordne senere. Nu skulle vi bare af sted. Faktisk stod vi op allerede klokken halv seks og pakkede i mørke og blæst. Ja, lyst blev det vel på et tidspunkt.

Pigerne ordnede juletræet som lovet. Spise frokost. Ordne det sidste. Der er altid lige noget, vi skal have ordnet og lige noget, vi kommer i tanke om, at vi også skal have med eller som vi har glemt. Det er nu også blevet tørvejr.

 Kl. 12.35 kom vi så af sted. Kilometertælleren stod på 6816 km. Stadig en ny bil. Jeg kører og Hanne gemmer sig omme bagi, fordi vi har begge pigerne med. I første omgang kører vi om til Mette for at aflevere julegaver. Videre herfra kl. 12.50.

I Skive vasker vi bil hos Statoil, man kan ikke tage af sted i en beskidt bil, vel? De havde ikke lysbilledfilm i kiosken, hvilket jeg heller ikke havde regnet med, men jeg havde altså ikke fået købt før jul og havde kun få billeder tilbage på filmen. Kmt. 6844 – videre kl. 13.25.

 

Og så til Viborg med Bettina. Hun skulle hjem og holde nytårsaften for sine venner. Kmt. 6873 – videre kl. 13.55. Hanne overtager nu rattet og vi sætter kursen sydover, i første omgang mod Vejle, hvor Pia Charlotte skal finde et tog.

Det lysner lidt efterhånden og vinden ”er blevet meget mindre”!

Kvarter over tre sætter vi Pia Charlotte af på stationen i Vejle. Kmt. 6966 – videre kl. 15.30, efter have kørt ned gennem Grejsdalen. Vi pakkede hendes julegaver, i hvert fald de, der fyldte, sammen på hylden bagi, så hun ikke behøvede at slæbe dem med i toget til Sjælland. Fik en byge her. Heller ikke her havde de lysbilledfilm, suk!

Vi kører ind på den første store motorvejskiosk/tankstation, vi kommer til[6], men heller ikke her kan de hjælpe os med film, de har masser af papirbilledfilm, men det er ikke det, vi skal bruge. Det kommer nok til at knibe i det hele taget – og i morgen i Tyskland er det søndag…..

Og så ind på Hylkedal, Hanne skal have pelsen af. Heller ingen diasfilm her. Nu giver vi op, i hvert fald indtil videre.[7]

Det er ved at være mørkt, det blæser noget og vi får af og til enkelte byger – men her står ikke noget om trafikken på motorvejen.

Kl. 16.58 – 7075 – kører vi over grænsen til Tyskland. Grænsestrømeren er tilfreds med at se, at vi har pas med, han synes ikke, han behøver at kikke i dem.

Ned gennem Flensburg, selv om vi ikke skulle noget.

Tanke ved vores sædvanlige Oil-tankstation, altså den på vej ud af byen. Her kostede dieselolien 1,429 DM/l., så også her er den blevet meget dyrere. Jeg gav 1,269 for 1½ måned siden. Ingen film.[8]

Ikke voldsom trafik på A7, men mere end forventet. Jeg mener, det er både lørdag aften og 1. juledag, men folk skal vel på besøg.

Ved sekstiden[9] holder vi en minipause ved der Nord-Ostsee Kanal, henter slik og bog om foran.[10] Og da vi kører videre læser jeg Ringenes Herre for Hanne. Vi har gjort det før, men det er længe siden, så vi begyndte forfra.

Kl. syv[11] holder vi endnu en minipause denne gang på Holmemoor, så vi er i nærheden af Hamburg. Ind og se efter film endnu engang + smide øjet. Når det er mørkt, er der ikke nogen, der kan se det, he, he.[12] Behøver jeg at skrive, at de heller ikke her havde lysbilledfilm?

Fortsætter med at læse højt.

Efter en god time mere begynder Hanne at blive træt, så vi finder en rasteplads,[13] hvor vi kan bytte.[14] Hanne går om bagi for at sove, og jeg kører videre.[15] Vi er ca. 36 km fra Bremen og på vej imod den. Eller hvordan jeg nu for skrevet, at det var før Bremen, for man kan vel ikke skrive, at vi var 36 km før Bremen…..

Kl. 23.03 holder jeg en ny minipause på en rasteplads lige før Kamener Kreuz, altså lidt før Dortmund[16] bl.a. for at se på kort, ikke at det skulle være nødvendigt, jeg kender vejen, men det er godt at orientere sig lidt frem, når man er alene i førerhuset.[17]

Stadig en del trafik, men det fint derudaf.

A1 Þ A4 – 7667 km ved Køln.

A4 Þ A44 – 7721 km ved Achen.

Ca. halv to kører jeg så ind i Belgien[18] og A44 bliver til A3/E40. Ja, E40 er det nok også på den tyske side af grænsen, men tyskerne bruger mestendels deres egne numre og ikke E-numrne. I Belgien er det omvendt, de bruger begge dele, men det er europavejnummeret, der står øverst og er tydeligst. Her er ikke et øje, end ikke hastighedsbegrænsning! Og nu er der næsten ingen trafik. Jeg hører techno i radioen, sådan noget af den slags, der bare kører og kører. Vældig godt.

A3/E40 Þ A27/E42 mod Verviers ved Chaineux. Har stort set vejen for mig selv.

A27/E40 Þ N62/E421 ved St. With.[19]

 

Og så blev det Luxembourg ved Vemperhardt, som vi plejer at køre over ved[20] – og her har jo ikke været nogen i mange år.

Nu har jeg kørt ca. 25 km på ”reservetank” dvs. den gule lampe lyser for at fortælle mig, at vi nu har ca. 10 – 12 liter tilbage i tanken (jeg har nu mistanke om, at der er lidt mere, lige som vi også mener at have fundet ud af, at der er plads til mere end de 75 liter, som instruktionsbogen påstår, at tankkapaciteten er på) og alle tankstationerne i Luxembourg har lukket, som jeg havde frygtet. Skulle det gå helt galt og jeg ikke finder en, der har åbent, kan vi bare holder og sove på den P-plads i Esch, vi holdt på for mange år siden. Nu kan jeg i øvrigt godt mærke, jeg har kørt langt, jeg er ved at være lidt træt.

På vej ud af en by lidt efter Hochscheid, tror jeg, bliver jeg stoppet af en patruljevogn, jeg møder. Den vender om, efter at vi har passeret hinanden og tænder det blå blink. Det sjove er, at jeg egentlig havde ventet det. Betjenten ser kørekort og registreringsattest, spørger, om det er en campingbil og om, hvor vi skal hen og slutter med at ønske os god tur videre, som de plejer, men ellers er han ikke snaksom.[21]

Ca. halv fire, lidt før selve Luxembourg by, kommer Hanne om til mig igen.[22] Hun er passende overrasket over, at vi er kommet så langt.

Her, på vej ind mod byen, er der også lukket og slukket på alle tankstationerne – nu begynder det at blive lidt nervepirrende.

Knap fire holder vi på den store P-plads midt i Luxembourg,[23] hvor jeg engang holdt sammen med Jesper, Ulrik, Ane og Sidsel Marie i den gamle Bedford Kassevogn, men toiletbygningen er lukket, så vi kører videre med uforrettet sag.[24]

Selv om Luxembourg er en storby og en stor en, er her alligevel meget stille på denne tid af dagen, måske især denne dag, og ude på motorvejen er der ikke mange andre end os.

Motorvejstanken er også lukket – heldigvis, for det er Shell-tank!

Det er i øvrigt lidt mere nervepirrende end som så. Vi kører nemlig med en tom reservedunk! Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg har vel tænkt, at det var billigere at fylde den op i Luxembourg. Hvilket det jo da også er…..

Vi kører ind i Esch sur Alzette og ned til vores Esso,[25] som ligger lige ved grænsen og se – den har åbent for os! Ingen grund til panik. Og her er andre kunder end os tidspunktet til trods. Vi tanker og der er plads til 72,17 liter, det vil sige at vi havde mindst 3 –5 l. tilbage i tanken. Godt nok. Vi kan altså godt køre fra Hamburg til Esch på en tankfuld. Vi fylder 5 liter i reservedunken, så i alt har vi tanket 77,17 liter, som der står på sedlen. Den koster her 25,40 LUF pr. liter, dieselolien, altså, så alt i alt bliver det 1960,10 LUF. [26]

En anden ting skal også lige omtales her: Jeg har sat sedlen fra tankstationen ind i bogen med tape og der hvor tapen sidder, har den ædt teksten. Det er en af disse tynde sedler, som meget hurtigt falmer i solen og som bliver sorte, der hvor man smører limstift på, så de skal altså i det hele taget behandles med omtanke. Ja, det skal selvfølgelig alting, men altså, med ekstra omtanke så da.

Nu kan vi trille videre med tanken fuld og finde os et sted at overnatte, for nu trænger vi til at ligge ned, jeg gør i hvert fald.

Kl. fem minutter i fem kører vi ind i Frankrig.[27] Eller deromkring. Det er her, det er lidt svært at sige nøjagtig, hvor grænsen er. Det er lige som om, de har et stykke ingenmandsland mellem Frankrig og Luxembourg, men sådan er det nok ikke. Også her er der forbavsende mange biler, når man tænker på, at det er relativt tidligt om morgenen en anden juledag. Men der er åbenbart nogen, der skal noget.

Vi kører vores sædvanlige vej mod Etain og Verdun: Audun le Tiche – D16 – Aumetz – D521 – D906 – Audun le Roman – D156 mod Landres.  Og så kommer det sjove: Af alle de steder, vi kender og har mere eller mindre styr på, hvor ligger og i forhold til hvad, ved vi ikke, hvor vores ”skudt i skiltet sted” ligger. Jeg har via kilometertal måtte regne mig  frem til, at det må ligge mellem Audun le Roman og Landres, og det var altså her,[28] vi holdt for natten, eller hvad der er tilbage af den.

Vi har i dag kørt 1125 km.

 

Søndag, den 26. december 1999 – 2. dag

 Jeg vågner ved, at det blæser en del og det hagler. Klokken er ca. kvarter over elleve. Da jeg kikker ud, opdager jeg, at det ikke er hagl – det er små stumper grene, der regner ned over bilen, så meget blæser det! Jeg springer i et par bukser for at flytte bilen væk fra træerne, vi skulle nødig have en stor gren i hovedet. Vores fine, nye bil! Lige som for at understrege at dette er alvor, vælter blæsten (nu tror jeg, jeg godt kan kalde det stormen) et stort træ lidt inde i den lille skov på den anden side af vejen, lige da jeg begynder at liste væk. Det lægger sig med et ordentligt brag. Det er vist på høje tid, vi flytter os.

Det er noget med at køre meget langsomt og forsigtigt, for blæsten river voldsomt i bilen. Vi har godt nok meget med, når vi er ude at rejse, men så meget er det heller ikke, hvad vægt angår, selv om vi nok kan mærke det, lige når vi starter hjemmefra. Jeg kan med samme mærke, at vi ikke skal ud at køre lige nu, så da der lidt længere fremme viser sig en mulighed for at holde på en lille vej, hvor den vej, vi kører på, slår et sving uden om en lille by, stopper vi og jeg sætter bilen med snuden op i vinden, så den står lidt roligere. Her er ingen træer eller huse (tagsten eller –plader) i vindretningen, så det skulle være forholdsvis risikofrit at holde her til vinden løjer af. Det siger lidt om vejrets voldsomhed, at jeg hverken har kilometertal eller klokkeslæt. Men byen hedder Murville, så nu har vi faktisk fået vores ”Skudt i skiltet sted” sat på kortet. Det ligger mellem Malavillers og altså Murville, som igen ligger mellem Audun og Landres, som jeg fandt ud af ved hjælp af kortet og kilometertallet. Godt nok at få konstateret, at jeg havde regnet rigtigt.

Lige da jeg har parkeret bilen, er der et stort grantræ ganske kort foran os, der knække midt over og blæser hen over vejen i to stykker. Det er ikke bare for sjov det her, men det er også lidt spændende at være midt i det.

Morgenmad i bilen, ordne penge, skrive mm. Og det har jeg så taget et billede af, det sidste billede på filmen. Nu skal vi have fundet et sted at købe film, men det er søndag om end, det ikke er Tyskland, som jeg tænkte i går. Klokken er 13.40 og vinden er løjet en del, så vi kan godt køre videre nu. Desværre kan vi ikke tage billeder af stedet og af stormskaderne, der er mange: Væltede og knækkede træer, skader på tage, en knust bil osv.

Videre ad D156 til Landres – D156 – Piennes – D106 – Éton – D106 til venstre ad N18 – Etain – N3 til Verdun.

I Verdun bestemte vi os for at vælge en anden vej end den sædvanlige (over Bar le Duc og St. Dizier) og i stedet følge floden la Meuse og det vil sige i første omgang ad D964 mod St. Mihiel og (Nancy) til Neufchataux.

Uden for Verdun[29] overgiver jeg mig og sætter en papirbilledfilm i. Vi må have nogle billeder af noget af alt dette kaos. Så slemt er det nu heller ikke, men ind i mellem ser det voldsomt ud (ikke på billederne). Her: Meget vand i og omkring floden og knækkede træer.[30]

I Lacroix sur Meuse[31] er vejen spærret og der er omkørsel, fordi deres kirkespir er knækket og de er antagelig bange for, at det skal falde ned (foto).

Da vi kommer til Saint Mihiel,[32] stopper vi på vej ind i byen for at fotografere nogle sjove, runde bjergknolde, der lige som stak op ad jorden, nok et væltet træ og meget vand i floden, store træer på den anden bred står med tæerne i vand.[33]

I Commercy var Hanne ude at tage billeder af blå køer i en rundkørsel.[34] Vi har altid, nej det passer ikke, men i de senere år, været begejstrede for de franske rundkørsler. Franskmændene går mere ud af deres rundkørsler, end vi har set andre steder i Europa. Man kunne lave en hel fotoserier om rundkørsler. På den anden side af rundkørslen var de ved at reparere nedblæste el-ledninger (foto gennem forruden) foran endnu et væltet træ.[35]

Lidt efter kører vi gennem et stykke skov, der er væltet.[36] Grantræer ligger henover vejen og skovarbejdere er i gang med at save så vejen igen er passabel. Her lugter dejligt af frisksavet træ. Vi kan lige komme igennem, men vejen er mange steder kun farbar i et spor, så det er en del zigzag-kørsel. Desværre får jeg først taget billedet i slutningen af strækningen (foto i farten). I øvrigt sidste billede den dag, der er ikke mere lys.

I Greux bliver D964 til D164.

Lige før Neufchataux drejer vi fra D164 til højre ad N74[37] derefter ad D74 Mod Dijon og Langres.

Det regner, suk.

Lidt i seks holder vi og spiser aftensmad i bilen. Brød og kød igen. Vi er ca. 14 km nord for Langres.[38]

Nu regner det meget og efter Langres nærmest vildt. Det er stadig Hanne, der kører.

Frankrig er gået ud! Der er ingen strøm og byerne er endnu mørkere at køre i gennem, end de plejer at være. Det er ikke et lys at se nogen steder.

Holde for at vaske forrude.[39] Videre. Læse.

Lidt over otte kom vi til Dijon. Valgte at køre uden om. D74 – N74 Þ N274 (omfartsvejen) Þ D122A Þ N74

Læse. Antagelig fra D74 til N6 ved Chagny.

Gennem Chalon sur Soare.

Bytte i Saint Rémy.[40] Hanne er træt.

Der sker ikke så meget nu, vi kører bare.

Lige gennem Macon.

Uden om Villefrance ad bl.a. D70.

Bytte igen i Anse,[41] fordi nu skal der navigeres! Vi skal forbi Lyon. Det er en meget godt tidspunkt at køre bytrafik her omkring midnat.

Forkert ud af Anse ad D39 og D30, men den er også god nok. Ad D16 et kort stykke og så ad D485 tilbage til N6. Ad D73 ved Limonest og ned på N7 ved La Tour de Salvagny. Ind i Tassin la Demi Lune – over lille bro – til højre mod Francheville og (A7). D42 mod Brignais og kl. 0.48 – 8452 km Þ N86 i ”de syv skorstene” – sådan!

I Montagny bytter vi så igen, igen.[42] Og det regner. Om at lave seng – tænk, at vi skulle ned midt i Frankrig, før vi fik gjort det. Hanne lægger sig omgående i den. Jeg vælger at køre lidt videre, jeg ville gerne finde et pænt sted ud til la Rhône.

By og gader det første stykke og derefter småbyer med små stumper vej ind i mellem.

 

Flere rastepladser, men dels er de små og dels er de ikke ud til floden. Jeg kører videre. Der er i øvrigt meget vand i Rhônen.

Det har regnet mere eller mindre hele aftenen – ofte mere, men vinden har lagt sig. Temperaturen har svinget omkring 8, 9 og 10j og her til sidst er her 8j og det er da pænt, når det nu er midt om vinteren.

Kvart i to stoppede jeg. Jeg kørte ind omkring et busskur og lidt tilbage mellem floden og vejen og her blev vi.[43] Her er lidt buske ud mod vejen og det er godt nok. Vi er i nærheden af en lille by og hedder Saint Michel sur Rhône.

Nu må jeg om at sove. Jeg er træt, men det blev jo heller ikke til så megen søvn sidste nat, dels startede den sent og dels blev jeg vækket af blæsten og grenene.

 

I dag har vi kørt 543 km og i alt har vi kørt 1668 km.

 

 

Mandag, den 27. december 1999 – 3.dag

Op kl. 8.55 – foto: Flodbåd, stedet med flodbåd, en bjergside med vin på og et kapel på og floden med vores bred i forgrunden og mere vin i baggrunden. Køre kl. 9.30 og det er Hanne, der gør det. nu skal vi finde et sted at tanke.

Og vi var heldige: Den næste tank, vi kom til, en Elf ved Verlieu,[44] havde relativt billig dieselolie: 5 franc og 15 (det billigste, vi har set, er 4,99) og den var endda betjent, hvilket nu ikke nødvendigvis er en fordel, da tankpasserne ofte ikke fylder helt op, men stopper ved et passende beløb. Han her fik plads til 47,22 liter og det svarede til 262,- franc. Det viste sig nemlig, at vi i farten havde fået blandet prisen på diesel og prisen på gas. Den sidste var 3,15, mens dieselolien kostede 5,55! Ikke langt fra at være det dyreste (5,19), vi havde set. Men hva’ pokker, forskellen er ca. 19 franc. Det kunne selvfølgelig have været godt 26 franc, hvis vi havde fundet den allerbilligste, men hvor stor ville chancen have været for det? Jeg tog det da også i stiv arm, er ikke så hys mere. Vi købte også et F, og en dunk sprinklervæske.[45]

Videre ad N86 gennem Chavanay, Saint Pierre de Bœuf og Limony.

I Serrières[46] fandt vi et sted at spise morgenmad i forlængelse af en P-plads efter broen, som i øvrigt var turkis (foto). Tog også et billede af vores udsigt fra bilen ud over floden. Det var gråvejr, men næsten stille, tørvejr og 10j. Vi spiste i bilen, men for åbne døre. Så et svømmende pelsdyr, muligvis en odder – og ænder, svaner, lappedykkere, skarver og 2 millioner blishøns.

Snakkede om, hvor vidt det er smart hele tiden at skulle skrive nødvendige notater, om at skrive lidt eller meget – eller slet ingenting. Får vi nogen sinde læst det, jeg skriver? (Lige nu sidder jeg jo altså og skriver historien ud fra de nødvendige notater!) Videre kl. 12 og det er som sædvanlig med Hanne som chauffør.

Vion – Tournon sur Rhône – Beauchastel – La Voulte sur Rhône – Le Pouzin – Cruas – Rochemaure og Le Teil.[47] Her kom vi for tidligt ud af en rundkørsel og kom en tur over broen ad N102 mod Montelimar. Det har vi vist endda gjort engang tidligere. Det er noget med, at vi skal videre rundt og ind under broen, for at komme videre ad N86. Tilbage igen.

Og så blev det tid til frokost. Vi holdt på en rasteplads, vi har været på før.[48] Da var vi på vej den anden vej og et af kommunes folk var ved at ordne den. I øvrigt var det et tilfælde, at vi landede der. Vi genkendte den først, da vi var der. Vi har ikke nogen præcis stedangivelse, men det er stadig ved floden, så det må være før Saint Just. Det kunne være lige efter Bourg Saint Andéol. Her er bord og bænk, som vi sad ved og på (foto) på trods af begyndende regn. Vi spiste flæskestegsmad og ris a la mande (Hanne) (foto), som Hanne sagde, en rigtig juletur, altså en tur efter jul. Og hertil en liter kakaomælk med vinger og sugerør (foto). Her er mildt og stille og 10°, så når vi sidder på dyner og har jakke og frakke på, er det helt fint at sidde ude, og det er altså bedre end at sidde i bilen.

Nå, det begyndte at regne lidt mere, så det blev en af de kortere frokostpauser. Vi pakkede sammen og kørte videre kl. 14.40, stadig Hanne.

Vi fandt Ringenes Herre frem igen nu, hvor det begynder at blive mørkere. Vi har forladt La Rhône ved Pont Saint Esprit og kører op over mod Nimes over Saint Nazaire, Bagnols sur Cèze, Pouzilhac og Remoulins. Nu er det A9, vi af og til krydser, men den er betalings-, så det skal vi ikke, selv om det ville være fint nok nu, hvor vi ikke kan se noget alligevel.

Megen trafik i Nimes, men vejen er bred to spor hver vej) og de mange rundkørsler er ikke noget problem, det er bare ligeud hele vejen fra flyvepladsen, så bliver N86 til N113 helt af sig selv.

Det regner stadig, men ikke voldsomt, så heller ikke det volder os de store problemer. sagt på en anden måde: Vi futter bare derudad og Spanien kommer nærmere og nærmere, mens Frodo og vennerne er på vej ud i den store og farlige verden. Ude af Nimes kl. halv fem.[49]

Og jeg læser igen Tolkien for Hanne.

Efter Lunel og div. småbyer blev det Montpellier. Fint i gennem den, det er bare at følge skiltene mod Béziers og Sète. Netop som vi var igennem, kom ned på motortrafikvejen og troede, at nu skulle vi til at køre landevejskørsel igen, var der kø.[50] Vi holdt stille i ca. fem minutter og kørte derefter langsomt frem i små ryk. Efter ca. 1 km og 20 minutter kom vi til endnu en rundkørsel og kørte ud ad D132. Og igen – efter ca. 3 km – var der kø igen. Vi var åbenbart slet ikke ude endnu. Endelig kom vi på N112 mod Sète[51] og så kunne vi komme til at køre normalt og finde bogen frem igen.

Gennem Sète, langs stranden og forbi flamingosøen, forbi Agde og gennem Béziers, hvor vi fandt N9 mod Narbonne, som vi skal følge videre sydpå.

Nu er vi sultne og Hanne fik mig overtalt til at holde ved en Les Routiers lige efter (sydvest for) Béziers. Jeg er jo ikke så meget for at forlade bilen i længere tid ad gangen efter vores tur til Italien. Vi kørte først forbi, fandt et sted at vende og kørte tilbage igen. Den lå på den anden side af vejen og her høvler man ikke nødvendigvis bare til venstre over vejen.

Vi spiste aftensmad og det var vældig fint. Vi fik suppe, salat, bøf, ost dessert og kaffe for 65 franc pr. næse inkl. vin. Det kan vist ikke siges at være dyrt. Her var også hyggeligt og god betjening, så vi lagde 10 franc til i drikkepenge, som jeg fik givet hende, der havde serveret for os, da jeg var oppe at betale ved disken. Det var godt, Hanne var stædig. Og bilen stod der stadig, da vi kom ud. Videre kl. 21.35.

Nu er det begyndt at blæse igen, suk. De skubber til vores bil, nå!

Lige gennem Narbonne, men nu er vinden ind i mellem lige frem voldsom, så vi skulle gerne have fundet et sted med lidt læ uden træer eller huse i vindretningen. Temperaturen er steget på det seneste, vi var oppe på en 12-14°, inden den begyndte at falde lidt igen.

Holdt på en P-plads mellem Fitou og Fort de Sales op mod motorvejen.[52] Det var pga. blæsten. Vi kunne godt have kørt videre, men på den anden side, hvorfor haste sådan af sted? Vi er jo snart i Spanien. Satte bilen sådan, at vi holdt mest muligt i læ uden at holde i vejen for eventuelle flyvende grene fra træerne.

 

I dag har vi kørt 427 km og i alt har kørt 2095 km.

 

 

Tirsdag, den 28. december 1999 – 4. dag

Op kl. 9.12 – foto: Stedet + en busk med røde blomster. Det er solskin, men der er også skyer. Det blæser lidt og vi er på 8°. Køre 9.40 med Hanne ved pinden, Det er mest solskin her, hvor vi er, men det er overskyet mod vest med byger ind i mellem.

Gennem Perpignan og videre ad N114.

Det ser ud til, at vi beholder solskinnet.

Vi fandt en fin rasteplads og hedder Aire de Repos.[53] Det er der nu flere rastepladser, der hedder, men denne har virkelig ret til sit navn med denne placering. Der er i øvrigt en kirkegård ind ad samme indkørsel. Den ligger ved Collioure ca. der, hvor N114 bliver mere krøllet. Der er en fin udsigt herfra og det er ikke den eneste gang, vi er her.

Vi spiste i bilen, for selv om solen skinner, er det koldt, fordi det blæser en del, og heroppe er der ikke megen læ. Foto: Udsigt x tre + morgenmad. Vi kørte videre kl. 11.45.

Gennem Banyuls sur Mere og lidt senere tog vi et par billeder af en bugt og skråninger med terrasser.[54]

Næste stop var ved ”stenkortet” (foto) + udsigt x to.[55]

Så et billede af ”udhængsvejen” i Cerbère og af deres strand mm. Derefter fire billeder af forskellige træer og et af et hus, der bare ligger godt.[56] Nu er vi kommet op på 12-13° og det er varmt nok til bare at have skjorte på ude, selv om det stadig blæser.

Lidt i et kom vi til grænsen.[57] Her var ikke en sjæl. Tog et billede af de to grænsestationer og kørte ind i Spanien. Slut med N114, nu kører vi ad N260.

Så holdt ved trappen. En rasteplads, hvor der er en lang trappe i flere afsnit ned til stranden. Vi har endnu ikke været en tur nede ad den. Foto x syv. Snakkede med et par tyske turister, der også var betaget af kysten.[58]

Vores sted, hvor vi plejer at se den gule pengetransport og hvor vi plejer at tage en masse billeder. Jeg tror i hvert fald, det er der. Denne gang blev til et af Colera, af vejen videre frem , der hvor jernbanen kommer ud af bjerget mm og af en agave, vi har skåret et stykke af. Nogen havde hakket i den i forvejen, ellers havde vi ikke gjort det. [59]

Videre ad kystvejen og gennem/forbi Llançá.

Billede af en ”hængebro”, en jernbanebro, hvis stålkonstruktion vender nedad, som Hanne ikke var sikker på, vi kunne komme under, men billedet er fra den anden side, så det kunne vi godt.[60] Senere et billede af Hanne ved rattet med solbriller på.

Efter det lange lige stykke landevej kørte vi ind på N-II mod Girona og Barcelona ved Figueres. Vejret er pænt.[61]

Ind på vores store lastbilholdeplads syd for Girona, hvor der både er tankstation og restaurant (foto). Spiste en hurtig frokost og gav os til at rode med strøm til køleskabet. Det voldte problemer og Hanne var en tur oppe på tankstationen for at købe sikringer, men vi fik det til at virke. Her er i øvrigt ganske lunt, dejligt. Sidste gang, vi var her, var det koldt. Vi overnattede og det blev frostvejr om natten.[62]

Nu kører vi op kap med solen. Vi vil gerne nå ud til kysten, inden den går ned, solen altså. Men vi er jo også nødt til at køre pænt og der er meget by her på den sidste strækning. Vi nåede det mere eller mindre. Jeg fik i hvert fald taget et billede af aftenhimlen fra vores rasteplads med de store agaver uden for Calella.[63] Faktisk havde vi kørt langs kysten et stykke tid, men det kan man ikke se.

Tilbage til et supermarked oppe i Calella (jeg har godt nok skrevet i Pineda de Mar, men så langt tilbage, tror jeg ikke, vi kørte) for at købe mad.[64] Vi købte bl.a. sprutte, vin, øl, chokolade og brød.[65] Kørte lidt rundt. Fandt en telefonboks og ringede til pigerne for 400 pts. Ledte efter film. Tilbage gennem Calella til vores rasteplads.[66]

Nu er det jo sådan, at den ligger på den anden side af vejen, når man kommer nord fra (egentlig er det mere øst fra, fordi vejen drejer hen langs med kysten), så man drejer til venstre for at komme ind på den og det gjorde vi da også denne gang. Imidlertid havde vi åbenbart (vi havde ikke set dem) fået følgeskab af et par motorcykelbetjente og de fulgte efter for at fortælle Hanne, at her i Spanien må man altså ikke dreje til venstre hen over en fuldt optrukket dobbelt midterstribe. Det kunne Hanne sådan set godt indse det fornuftige i og de kørte så bare videre. Men vi blev lige i øjeblikket lidt stille, da der rullede en stor motorcykel op på siden af os. De var skam venlige nok, men alligevel, vi kunne lige så godt have fået en bøde for det.

Stedet er et af de steder, hvor der af og til er lidt trafik om aftenen af ensomme mænd i deres enlige biler, men der er et andet sted lidt længere henne ad vejen, så det er som regel ikke så voldsomt. Om der var nogen denne gang, har jeg ikke skrevet noget om.

Vi lavede aftensmad, ris og koteletter, og drak to små øl imens. Vi spiste i bilen, det var blevet mørkt eller ville i hvert fald hurtigt blive det. I seng ca. kl. 21, læse lidt Tolkien, men Hanne faldt hurtigt i søvn. Læse lidt selv. Sove ca. 23.20.

Det er blevet varmere, det er nok med én dyne nu. Det blæser heller ikke mere nu.

 

Vi har i dag kørt 211 km og i alt har kørt 2306 km.

 

 

Onsdag, den 29. december 1999 – 5. dag.

Vågnede ca. kl. otte og halv ni, men gad ikke stå op endnu. Sove igen. Op ca. elleve. Der var mange mennesker omkring os, folk, der var ude at gå tur, med hunden eller med hinanden og andre, der holdt på rastepladsen, lige som vi gjorde. Morgenmad i bilen, vi er lidt generte i dag. Det er lunt, solen varmer godt. Vi sad længe over teen hhv. kaffen og snakkede, det har vi altid været gode til. Foto: Udsigten fra morgenbordet og senere stedet med en italiener foran os med og uden zoom.

Frokost hen ad kl. tre – snakke – blev enige om at blive her – læse. Hanne gik i seng kl. syv. Jeg hyggede mig lidt i selskab med San Miguel og læste til ca. 23.40.

 

Vi har i dag kørt 0 km og i alt har kørt 2306 km.

 

 

 

Torsdag, den 30. december 1999 – 6. dag.

”Op” ca. kl. 9 – morgenmad hen ad 11 – lang morgenmad – foto: Kysten med fyrtårnet.

Køre kl. 13.25 – Hanne kører – hen ad kystvejen som stadig hedder N-II, gennem Mataró m.fl. og så, efter El Masnou, Þ mod A19 mod Barcelona i rundkørsel med stor dims i. Lidt senere vælger vi A19 (og det er den rigtige) – frakørsel/udfletning til venstre ned mod havnen/Port (den hedder Ronda del Litoral og har nr. 27), så bare lige ud mod Sitges og Aeroporto Þ Aeroporto ad C246. Her ude kom vi forbi to piger på arbejde. Det har vi før set på denne strækning før/ øst for Castelldefels. Efter Castelldefels er det så bare om ikke at komme ned på motorvej A16, men det gik. Nu er vi altså ved at være sultne igen, men vi kender et sted…

Vi holdt på vores Sitges-sted[67] og vi kunne køre ned og holde der, hvor vi helst vil være og denne gang satte vi vores bord ud, eller rettere Mogens’ bord. Vores var jo i den bil, der blev i Italien og vi har endnu ikke fået lavet eller købt et nyt. Vi drak en øl, mens vi lavede mad, lunede ris og kalkun. Det var fint at spise ude, det er jo fint vejr. Foto: Stedet, stranden og toget. Bagefter ryddede vi op i bilen og pakkede om. Vi ville have blevet her, men vi havde ikke fået købt ind til det. Øl og chokolade på en bænk efter at have pakket sammen.

Umiddelbart efter tankede vi på en Repsol ved Sitges med selvbetjening til 107,9 pts/l. eller ca. 4,83 kr./l. Jeg hældte 53,76 liter i tanken og det blev 5800 pts. og kmt. stod på 9216 km. De havde ikke noget E eller SP.

Så kørte vi ind i Sitges for at handle,[68] købte flutes, chokolade og æg et sted, brød et andet og kød og champignon et tredje. Et af stederne, et lille supermarked, fik vi en lille nisse med lilla hue på. Vi fandt også en fotohandler, hvor vi købte 6 film, så nu skulle vi kunne klare os lidt. Vi gik rundt og kikkede, så på tøj og andre ting. Fin bytur. Kom til at køre lidt rundt i kanten af byen, før vi kørte videre ud ad den vej, vi faktisk holdt på.

C246 Þ N340 ved El Vendrell.

Uden om Taragona via omfartsvej.

Det er lidt fjollet at køre om aftenen, hvor vi ikke kan se noget. Hanne havde snakket om, at vi kunne køre tilbage til vores Sitges sted efter at have købt ind, men det var mig i mod at ”køre tilbage”, temmelig fjollet. Det ville have været en udmærket idé. Selvfølgelig kunne vi have risikeret, at der var kommet nogen og havde taget vores plads, men så kunne vi bare have holdt et andet sted eller have kørt et andet sted hen. Gu’ ve’ om jeg nogen sinde lærer det.

Vi holdt på en lastbilholdeplads ved Sonjas Bar.[69] Den ligger lidt før Miami Platja. Ikke noget specielt fint sted, men udmærket, når man bare skal sove. Nå, det var da et udmærket sted at holde og der var stille og fredeligt.

 

Vi har i dag kørt 194 km og i alt har kørt 2500 km.

 

 

Fredag, den 31. december 1999 – 7. dag.

Op kl. 8.40 – køligt – foto: Stedet. Køre 9.13 – Hanne.

Trafikken på N340 var ikke slem, den har før været værre og det er da almindelig hverdag i dag.

Vi ville ud i Ebro-deltaet og drejede ud ad TV3401 – små veje med store vejnumre – mod Deltebre 9.55 – 9360 km, begge dele ca. og senere ad T340 mod Riomar ude i deltaet. Foto: Ænder, der letter og ”rismarkstraktor” (også kaldet muddertraktor) på arbejde.

Vi kørte til vores overnatningssted fra sidste år, dvs. der, hvor der er en meget hjemmelavet betonrampe til at sætte småbåde i vandet fra –  10.35 – 9383 km. Morgenmad ude, i læ af bilen gik fint (foto). Læse og skrive. Sol, lidt vind, 16°. Nogen kom ved siden af og skulle ud at fiske. Øl, frokost. Ca. 16.15 bestemte os for at køre videre. Pakkede sammen hurtigt. Vaskede hår, det var koldt, vandet. Køre 17.23. Ud til fyret at vende – ikke for at vende, altså.

T340 Þ TV3454 mod Amposta og så 17.54 – 9410 km – var vi på N340 igen og mod Vinaròs Þ Vinaròs par la Costa.

Ankom til vort sukkulentsted. 18.25 – 9437 km. Bordet ud, te og kaffe og chokolade (foto), Hanne frøs, ind igen, spise et stk. brød, i seng 21.30 (foto), varme Hanne med en sæk, grine meget, sove lidt, op igen for at se nytårsfyrværkeri over Vinaròs.

 

Vi har i dag kørt 121 km og i alt har kørt 2621 km.

 

Lørdag, den 1. januar 2000 – 8. dag.

Vågnede 7.40 – foto: Morgenhimmel, solopgang – i seng igen – op igen ca. halv elleve – morgenmad ude i solen (foto) – 16° – dejligt – næsten ingen vind. Gnatte. Snakkede med et par tyske pensionister bl.a. om vores bord. Lave strøm igen til køleskabet og mineblæseren. Flere billeder Hanne og gnattesækken + frokost. Ca. kl. 15.30. Lave hylde af sassafras, som vi stjal henne i hegnet. De har så meget af det… Pakke sammen og køre 18.38 ind til ”Las Delicias” – 9439 km – for at ringe til pigerne: Ca. 900 pts. Undervejs derind bunkrede vi vand ved vores sædvanlige hane. 9438 km. Da vi kom tilbage, – 9442 km – spiste vi aftensmad i bilen. Hanne var ikke tilfreds med tingene, det var mørkt, det var koldt… ville ikke have noget, ingen te, ingen kaffe, ingenting. Rødvin, OK, så da. Har flyttet lidt om på tingene, så sengen nu er i den anden side. Foto: Aftensbordet, hylden mm. Hanne sov forholdsvis hurtigt og jeg tænkte på bil-indretning og skrev, mens jeg drak resten af rødvinen.

I seng ca. 23.

 

Vi har i dag kørt 5 km og i alt har kørt 2626 km.

 

Søndag, den 2. januar 2000 – 9. dag.

Sove længe – op ca. halv ti.

Fortsættelse følger…

 

[1] Kilometertælleren stod på 6816 km. Stadig en ny bil.

[2] Videre herfra kl. 12.50

 

[4]

 

[6] Kmt. 6976 – videre kl. ca. 15.46

[7] Kmt. 7031 – videre kl. 16.31

[8] 57,39 liter – 82,01 DM, kmt. 7084 – videre kl. 17.21

[9] Kmt. 7145

[10] Videre kl. 18.10

[11] Kmt. 7222

[12] Videre kl. 19.08

[13] Kl. 20.15 og 7319 km

[14] Den ligger lige før (øst for), hvor vi krydser B75 ved Sottrum

[15] Videre 20.25

[16] Kmt. 7557

[17] Videre kl. 23.16

[18] Kl. 01.24 og 7733 km

[19] Kl. 02.18 og 7811 km

[20] Kl. 02.36 og 7847 km

[21] Koks med kilometertallet, samme som ved grænsen! Videre 02.57

[22] Kl. 03.28 og 7880 km

[23] Kl. 03.55 og 7898 km.

[24] Kl. 04.10

[25] Kmt. 7920 km

[26] Videre kl. 04.52

[27] Kmt. 7922 km

[28] Kl. 05.15 og 7941 km

[29] 7988 km

[30] Videre kl. 14.54

[31] 8010 km

[32] 8019 km

[33] Videre kl. 15.32

[34] 15.57 og 8040 km

[35] videre 16.05

[36] Ca. 16.15 og ca. 8050

[37] 16.55 og 8089 km

[38] 17.52 og 8146 km – og videre ca. 18.45

[39] Kmt. 8181 km – videre kl. 19.30

[40] Kmt. 8309 km – videre 21.50

[41] Kmt. 8412 km – videre kl. 23.48

[42] Kl. 0.55 og 8456 km – videre 02.10

[43] Kl. 01.45 og 8484 km. Pænt tal

[44] Kmt. 8485 km.

[45] Videre 9.40 ca.

[46] Kl. 10.05 og 8501 km.

[47] Kl. 13.44 og 8599 km.

[48] Kl. 14.05 og 8618 km.

[49] Og 8705 km.

[50] Kl. 17.52 og 8760 km.

[51] Kl. 18.26 og 8764 km.

[52] Kl. 22.45 og 8911 km.

[53] Kl. 10.40 og 8961 km.

[54] Videre ca. 12.10

[55] Kl. 12.15 og 8975 km. Videre kl. 12.25

[56] Kl. 12.35 og 8982 km. Videre kl. 12.47

[57] Kl. 12.54 og 8985 km.

[58] Kl. ca. 13.10 og 8990 km. Videre kl. 13.23

[59] Kl. 13.36 og 8998 km. Videre 13.44

[60] Kl. 13.57 og 9006 km.

[61] Kl. 14.18 og 9024 km.

[62] Kl. 15.00 og 9071 km. Videre kl. 17.00

[63] Kl. 17.40 og 9113 km.

[64] Kl. 17.50 og 9116 km.

[65] og Nesquick, sæbeæske, sofavand og en plasticbøtte for i alt: 4411 pts.

[66] Kl. 18.30 og 9122 km.

[67] 15.22 – 9315 – videre 19.02

[68] Ca. 19.30 – 9220 – videre 20.25

[69] 22.35 – 9316

[70]