Mig og mine motorcykler

 

 

Jeg har kørt motorcykel fra 1971 til ca. 1983 med små pauser ind i mellem. Jeg begyndte på en Yamaha 125, som i 1972 blev skiftet ud med en Yamaha 350. Så blev det en MZ 150 es, den med lygte og tank ud i et også kendt som “banan”, som jeg købte fra ny i 1974. Den den blev i 1979 skiftet ud med en Kawasaki 400 også købt som ny og den kørte jeg som sagt til 1983.

 

Min MZ 250 TS med ETZ-motor

Sommeren 2012 kom vi af forskellige årsager til at snakke MC på mit arbejde i Esbjerg (tre af mine kolleger kørte motorcykler) og det førte til, at jeg erhvervede mig ovennævnte MZ 250. Jeg valgte denne ud af de seks, der var til salg i den blå avis på dette tidspunkt, fordi den var ældre end de andre eller rettere, fordi de andre var nyere modeller og jeg kan bedre lide de ældre. De er pænere og mere “rigtige” MZ’er. I juli købte jeg så på Lolland denne MZ 250 fra 1978.

Her står

Her står den stadig i bilen

Jeg meldte mig ind i MZ-klubben, MZKDK og skrev lidt med andre medlemmer. Jeg fandt siden ud af, at jeg skulle have gjort det i omvendt rækkefølge. Jeg havde betalt for meget for min MZ!

På to hjul igen efter ca. 30 år. Det skulle jeg lige vænne mig til og det blev ikke til ret megen kørsel denne første sæson. Jeg var dog på besøg hos to andre MZ-folk for at få en mening om den motorcykel, jeg havde købt.

Min allerførste tur – efter 29 år…

 

 

… og efter ca. 1500 meter. Bemærk skægget 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

2013 – 2. sæson

Allerede sidst i februar kørte jeg en lille tur ud ad reberbanen. Det var fint vejr og jeg havde svært ved at vente til den 1. marts, hvor der var forsikring på igen .

Det blev dog igen ikke til så meget. Dels var der mange andre ting, jeg var nødt til at bruge tid på og dels gik den ujævnt i motorgangen især ved lavere omdrejninger og dels var gearskiftet noget bøvlet. Den var svær at få i tredie gear fra fjerde og opad var det særligt fra anden til tredie. Jeg fik ikke rigtig gjort noget ved det andet end at få skiftet gearolie.

I juli og august arbejder jeg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og nogle gange kørte jeg på MZ’en derned og eller hjem. En af gangene på vej hjem væltede jeg på grund af våd vej kombineret med lidt for meget håndbremse. Heldigvis ved relativ lav fart, men da jeg kom hjem, købte jeg noget “rigtigt” motorcykeltøj med beskyttelse af knæ, hofter, skuldre osv. Hidtil havde jeg kørt i en “Vesterhavshabit”, som jo var dejlig varm, men megen beskyttelse ved styrt yder den jo ikke.

Et par værkstedsbesøg måtte jeg også ofre på den. Den lækkede gearolie og en anden gang var det bremsearmen, der ikke havde flere riller at holde fast i.

Hvorfor det ikke blev til så mange km i løbet af efteråret, husker jeg faktisk ikke, men alt i alt havde jeg kun kørt 1311 km. Jeg havde bestemt regnet med, at skulle til træf både ved Padborg og Ringe, men det blev bare ikke.

2014 – tredie sæson.

Sæsonen begyndte med en punktering, troede jeg. Da jeg ville trække den af stald, var der ikke luft i forhjulet. Kunne den virkelig have tabt pusten hen over vinteren? Hjem efter kompressoren, men det var ikke muligt at puste slangen op. Det viste sig, at gummiet var så mørt, at ventilen kunne drejes rundt i hullet. Altså af med hjulet, ny slange i og så på med det igen, men der gik lidt tid med det. Vi arbejdede ikke på sagen hver dag , men midt i marts blev det da til en lille forårstur i blæsevejr, så derfor blev den ganske kort.

Nå, men i år ville jeg altså af sted til træf og det blev grænsetræf først:

Grænsetræf maj, 2014

Torsdag aften pakkede jeg MZ’eren. Jeg skulle til træf – for første gang – ikke bare i MZ-sammenhæng, men i det hele taget. Det var da heller ikke for tidligt, når man tænker på, at jeg købte min første motorcykel i 1971!  Nå, om det en anden gang.

Henrik havde igen i år inviteret til Grænsetræf og jeg skulle derned. Jeg skulle dog lige en tur omkring Starup ved Haderslev for at besøge en, jeg kender der, så jeg startede ved titiden. Det gik fint dernedad og vejret var jo pænt, ikke så høje varmegrader, som for en uge siden, men tørvejr, solskin og ikke for megen vind.

Ca. halv fire kørte jeg videre fra Starup og kom ud på den gamle hovedvej 10, som jo nu hedder primærrute 170 og efter Christiansfeld begyndte maskinen, en 250’er fra ’78 som siden har fået etz motor, at hoste og var ved at gå i stå, men så kom den igen. Men det var en stakket frist og den endte med at gå helt i stå. Jeg hældte mere benzin på for en sikkerheds skyld, stampede og stampede, men uden at det gjorde nogen forskel. Sidste mulighed, før jeg greb til telefonen, var at forsøge at løbe den i gang. Der var lidt stigning, som jeg trak opad, netop da jeg var ved at vende dyret, hørte jeg en vidunderlig lyd: Riiiing, ding, ding, ding og en MZ-chauffør spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Ole og Carsten skiftede tændrør og tændrørshætte og så kunne vi køre videre. Mig bag to sidevogne og i Åbenrå kom en mere til bagfra. Det skulle senere vise sig at være Sorteper med mand og hund. Husk altid at blive ved vejen, hvis du er gået i stå. Havde jeg været inde på rastepladsen, var de kørt forbi uden at ane, at jeg var der.

Vi ankom i god ro og orden til Kolonisthuse, hvor vi blev modtaget af Eva og Henrik. Der var allerede kommet nogle stykker og der kom flere til

MZ’ere i gården hos Eva og Henrik

senere. Vi startede med en ankomstøl, som Mugge hev op af sidevognen og derefter gik vi i gang med teltrejsningen. Mand, et stort telt Ole holder sig. Emil (til Gustav) kaldte det en skyskraber og andre rystede bare på hovedet, men Ole mente, at det var godt at kunne stå op og tage tøj på. Der var masser af plads til telte. Selvom vi bliver dobbelt så mange til næste år, vil der stadig være god plads. På dette tidspunkt var vi 13 stykker: Henrik og Eva, Ole, Carsten, Mugge, Per, Gunner, Gustav, Emil, Jens, Gunnar, Widse og mig. Lidt senere dukkede Kristian op. Ham er vi glade for, også fordi han trækker aldersgennemsnittet lidt ned.

Aftenen forsatte med øl og hyggesnak. Ja, jeg tror faktisk, at der også var nogle, der drak kaffe og sodavand. På et tidspunkt blev der bestilt aftensmad, som, da den kom, blev fortæret med stor fryd. Der var vist godt nok noget med, at der var en, der havde fået den opfattelse, at der var to schnitzler til hver med det resultat, at en anden måtte nøjes med meget lidt kød. Der var dog masser af pommes frites og salat, så der var ingen, der gik sultne fra bordet. Når jeg ikke nævner nogen navne, er det kun, fordi jeg ikke kan huske hvem, det var. Engang i løbet af aftenen kom så også Poul.

Man samledes efterhånden om bordet i værkstedet (hvor køleskabet stod) og fortsatte med snak, vittigheder og øl resten af natten. Nu var vi temmelig mange rygere og det var koldt ude, så det blev til rygning indendørs. Nu ved jeg jo ikke, om det er sådan, det plejer at være, men det var i hvert fald godt, at Henrik har et stort værksted… Egentlig ville jeg gerne have fortalt mere om fredag aften og nat, men det var som sagt mest øl, snak og gamle vittigheder, som dog ikke alle havde hørt før og det var vældig gemytligt. Det må det have været, for os tre, der var tilbage, gik først ud i teltene kl. 05.30 og da var det allerede lyst og solen var ved at stå op. Det var koldt, der var is på motorcyklerne og rim i græsset.

Lørdag stod vi op løbende, ja, altså ikke sådan, at vi kom løbende ud af teltene, men sådan at folk kom dryssende i løbet af formiddagen. Det var i hvert fald mit indtryk, men jeg kom altså først ved ellevetiden, tror jeg, så jeg kan ikke vide det. Og selv om morgenmaden sådan set var ovre, kom Eva springende med en tallerken med pålæg til mig, dejligt! Brød smør og ost var der stadig på bordet, så jeg savnede ikke noget.

Det blev så efterhånden tid til fællesturen og folk begyndte at gøre sig klar med hjelm, handsker og hvad der ellers hører til af udstyr. Jeg havde glædet mig til denne, men efter at have regnet lidt på promiller og sådan, jeg kunne jo bare tælle stregerne på køleskabet…, blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok blev nødt til at springe over. Øv. Imidlertid var der en, der spurgte, om jeg ikke ville med i en sidevogn og det ville jeg gerne, så nogen kom med en lille ølkasse til at sidde på, da Carsten ikke havde sæde i. Det blev en meget fin tur og også i dag var vi heldige med vejret. Henrik havde planlagt turen og beskriver den som følger:

Turen gik fra Frøslev mark over Pluskær og Sofiedal, videre til Fårhus, hvor vi tog en stikvej ud til hovedvej 8, der hvor “Mugge” skulle have lidt brændstof på Sorteper. Derefter kørte vi ud over Kiskelund Mark, ud til den gamle hovedvej mod Aabenraa. Drejede derefter ind i Kelstrup Plantage, hvor vi holdt vores “tissepause”.

Her gik turen videre mod Hønsnap og retning Sønderhav, nede ved Flensborg Fjord. Ind igennem Kollund Østerskov og videre til Kruså. Der fik vi vores “pølsepause” he he.

Ved Kruså kørte vi over grænse og straks bagom mod Niehus, det er den gamle Hærvejen (Oksevejen). Den, der i gamle dage gik til Viborg. 

Fra Niehus kørte vi langs grænsen til Harrislee og videre mod vest. Der ligger en by ved navn Ellund, som faktisk er vores nærmeste by. Her på Frøslev Mark.

Ved Ellund er der en lille stikvej tilbage til Danmark. Den tog vi og vupti, var vi tilbage igen på adressen her. En tur på ca. 55 km.

Da vi kom tilbage til gården, var Edward i mellemtiden ankommet på en meget fin gammel maskine fra 60’erne. Den blev siden hentet ind i garagen og Gustav stillede tænding på den eller rettere, fandt vist nok ud af, at den stod, som den skulle. Jeg fik snakket lidt med forskellige om mine gearskifte problemer og med ujævn motorgang, men også om mange andre ting og sidst på eftermiddagen, begyndte folk lige så stille igen at knappe øl op og Henrik og Emil fyrede op i grillen. Den stod på fine bøffer og pølser og dertil hjemmelavet kartoffelsalat og salat. Et bestemt fint måltid. Resten af aftenen forløb som freddag aften, dog med den ikke uvæsentlige forskel, at Jens bagte pandekager! Nå ja, der var da også den forskel, at folk gik meget tidligere i seng. Man ville jo gerne være rimelig frisk til hjemturen søndag. Én af de ting, jeg lærte noget om i løbet af aftenen, var, at det er ikke lige meget, hvilken gearolie man hælder på. Henrik havde noget af den gode til en særdeles fornuftig pris.

Denne nat var det koldt i mit telt, selv om det uden for ikke frøs som natten før, men det gjorde jeg. Min sovepose er ganske enkelt ikke god nok.

Jeg syntes, at folk begyndte at skrufle rundt ret tidligt, allerede ved halvottetiden og jeg, der gerne ville sove lidt mere, nu da jeg endelig havde fået varmen, men det var ikke til at få ”nattero” og da der endelig igen var lidt stille, var jeg alligevel blevet så vågen, at jeg lige så godt kunne stå op. Den eneste, der stadig ikke var kommet ud af sit telt, var Wichte. Som han senere sagde: Hvad skulle folk så tidligt af sted for? Det undrede også mig, men måske folk skulle noget andet senere på dagen… Der var faktisk nogle, der kørte ved ottetiden. Hvornår de sidste, bortset fra ham og mig, kørte, ved jeg ikke, jeg så ikke på klokken. En af de sidste, der lettede anker, fortalte mig lige inden, han kørte, at jeg havde spændt mit forhjul for hårdt og forklarede mig om det. Nu håber jeg ikke, at jeg har splittet noget ad. Jeg skal have fundet en, der kan hjælpe mig med mine problemer. Ja, med mine MZ-problemer altså.

Wichte (hollænder) og jeg sad og drak te, snakkede om lidt af hvert, bl.a. om mit tovværk og Henrik satte sig ned og snakkede med. Hen imod middagstid mente jeg, det måtte være passende at tage af sted, så jeg kravlede i tøjet og startede cyklen. Så langt, så godt, men tror I, den ville tage gassen. Vi prøvede først med noget gaffertape omkring overgangen mellem luftfilter og karburator, da den ikke så for tæt ud, men det gjorde ikke den store forskel, så vi trak maskinen indenfor, hvor vi (efter en telefonkonsultation) rensede karburatoren eller det vil sige, Henrik rensede, mens jeg så på og Wichte snakkede med ind i mellem. Det var åbenbart det, der skulle til og jeg trillede af sted lige før kl. tolv.

 Jeg kørte om til Lyren og tankede. Det tager jo lidt tid med opmåling af olie osv., men efter ca. 20 minutter kunne jeg køre videre med 5 liter i dunken og 13 i tanken, nå ja, plus det, der var deri i forvejen. Jeg fandt tilbage til 170’eren ved Kruså og satte kursen nordpå. Det gik nogenlunde, men lidt ujævnt ind i mellem og mit gearskiftebøvl havde jeg jo stadig. Men det, der bekymrede mig mest, var det med forgaflen. Jeg oplevede en smule slinger, når jeg kørte langsomt og jeg tænkte på det, Gunnar havde sagt om at spænde forgaflen ud af facon. Da jeg kørte hjemmefra, tænkte jeg, at det nok var bagagen. Det havde jeg oplevet en gang for mange år siden på vej til Roskilde Festival med min broder på bagsædet og begges bagage stavlet op bagpå og det hjalp, da vi flyttede teltene om på forgaflen. Ellers gik det fornuftigt deropad bortset fra ovennævnte genvordigheder.  Gearskifte-bøvlet oplevede jeg mest gennem byerne, men da jeg var ude af Kolding og Bramdrupdam, gik det bedre. Imidlertid oplevede jeg et andet problem. Jeg var det sidste stykke tid begyndt at fryse. Jeg havde åbenbart ikke tøj nok på, så lidt før Give kunne jeg ikke stå for fristelsen længere: Jeg ringede til Hanne, min bedre halvdel og vi mødtes lige efter, at jeg var kommet ud på A34 ved Simmelkjær efter Ikast og Ilskov. I sådan en situation er det godt at have en gammel flyttebil med lift. På det tidspunkt kørte maskinen ellers pænt og jeg kunne sikkert godt have kørt helt hjem. Der var kun ca. 60 km. tilbage, men det var også godt at komme ind i varmen og så kunne jeg begynde at fortælle om weekendens forløb.

Jeg fik indfriet de fleste af mine forventninger til sådan et træf. En vigtig del er hyggeligt samvær og det fik jeg i store mængder. Jeg lærte lidt om teknik bl.a. det med gearolien. Jeg havde en fin fællestur og det var i det hele taget et fint arrangement. Jeg ville gerne have haft en eller flere til at køre en lille tur på min MZ for at vurdere, hvor galt det står til med den, men det blev bare aldrig. Jeg fik ikke sagt noget om det. Min fejl, men det må blive en anden gang. Jeg skal i hvert fald på flere træf i fremtiden. Ole, Gustav, Kristan, Carsten, Jens, Mugge. Flere billeder i fotoalbum. Der kommer flere billeder hen ad vejen.

Internationalt Træf

Træf ved Ringe.

Ja, så blev det atter tid til at pakke motorcyklen. Vi havde (Hanne havde) fundet mine sidetasker, som jeg havde fået skruet på og det gjorde det jo lidt nemmere. Denne gang var det MC camp på Fyn, der var målet. Jeg havde været på besøg hos MZ-doktoren i Sjølund, hvor ”vi” havde kikket på gearkassen, fundet årsagen til mit bøvlede gearskifte og hældt den gode gearolie på, som jeg havde købt nede hos Henrik. Derudover blev der stillet tænding, så den nu kører rigtig pænt.

Det var pænt vejr om end lidt blæsende, men det var i det mindste i den rigtige retning, så det gik nok med det. Det var solskin og jeg glædede mig til turen. Jeg havde egentlig tænkt mig at finde en at følges med. Det var imidlertid ikke blevet til noget, men det er også fint nok at køre alene.

Jeg startede sidst på eftermiddagen, da jeg havde noget, jeg skulle først. Klokken var vel hen omkring fire, da jeg endelig trillede derudad. Det blev en fin tur. Jeg nød vejret og ikke mindst, at 2½’eren kørte bedre og var nemmere at skifte gear på. Vinden var ikke noget, jeg mærkede ret meget til, først nede omkring Ejstrupholm og Give var der lidt, men det var slet ikke noget, jeg havde problemer med. Efter Bredsten drejede jeg fra mod Kolding, som vi plejer, når vi kører sydover, men pludselig slog det mig, at jeg jo ikke var på vej sydover. Jeg var hverken på vej ned til Henrik (Grænsetræf) eller til Gustav. Jeg skulle bare have fortsat lige ud mod Vejle… Nå, det finder vi vel ud af, tænkte jeg. Problemet var, at jeg ikke havde, og stadig ikke har, nogen anelse om, hvordan man kommer videre mod Lillebæltsbroen fra Kolding. Jeg kunne selvfølgelig have holdt en pause og kikket på kortet, men jeg tænkte, at det fandt jeg nok ud af ved hjælp af skiltene. Det endte med, at jeg kørte ned på motorvejen ved Bramdrupdam, selv om jeg helst ikke vil køre alt for meget på motorvej. Det har jeg simpelthen bare ikke lyst til. Jeg tog derfor den første frakørsel, jeg kom til og kom ned til den store rundkørsel der, men det eneste skilt, jeg syntes, jeg kunne bruge til noget, var det, der stod Vejle på, men det var jo nordpå igen og det skulle jeg jo da i hvert fald ikke, så jeg kørte tilbage på motorvejen igen. Så kunne jeg også få lov til at køre lidt i femte gear. Det gik fint der ud ad, men så var der en strækning, hvor de havde gnavet det øverste lag asfalt af og det var meget ubehageligt at køre på, så jeg kørte fra mod Taulov og fandt den gamle vej mod Middelfart, nr. 161 efter at have kørt lidt på Skærbækvej. Så det viste sig jo, at det var det rigtige sted at dreje fra. Nu var jeg på rette vej og jeg var i vældigt humør på vej gennem byen efter at have kørt lidt forsigtigt over broen. Asfalten så glat ud og der var både huller og lapper. Nu skulle jeg bare til Vissenbjerg – og så begyndte problemerne.

Motoren begyndte at hoste og sætte ud, komme i gang igen for at starte forfra med at hoste og sætte ud. Jeg tænkte på, at den nok bare manglede benzin og slog over på reserven. Det hjalp ikke og til sidst gik den helt i stå. Jeg skiftede tændrør og prøvede at starte. Der skete ingenting. Så skruede jeg det ud igen for at se, om der var gnist på. Da var det, at en stor japaner stoppede bag mig og tilbød mig sin hjælp. Ja, ikke maskinen altså, men motorcyklisten. Han hed i øvrigt Svampebob. Det stod der på hans vest. Han sagde, at man jo ikke altid selv fik lov at bestemme, hvad man nu blev kaldt. Han holdt tændrøret mod toppen og jeg trådte. Det var gnist på, om end han syntes, at den var lidt svag. Vi skruede røret i igen og denne gang startede den. Så er det med at holde den i gang, sagde han og hentede handsker og hjelm til mig, så jeg ikke behøvede at slippe håndtaget og han holdt det, mens jeg tog udstyret på. Vi vinkede farvel og jeg fortsatte mod Vissenbjerg, som jeg nåede med lokken og lirkning ca. 7 km senere. Den fortsatte nemlig med at gøre knuder og rundt i svinget op mod byen, døde den helt. Igen. Nu ligger Vissenbjerg højt oppe, så jeg ville prøve at trille den i gang, lige som den gang mellem Haderslev og Åbenrå på vej ned til Henrik. Denne gang kom der bare ingen Ole og Carsten. Det er en lang bakke og et stykke oppe, prøvede jeg at starte igen, da jeg syntes, det var lidt hårdt at skubbe den op ad bakken, min kondi har aldrig været i top, og sørme om den ikke sprang i gang med det samme. Yes, tænkte jeg, hoppede på nakken af den og kørte op ad bakken. Glæden blev dog kort, for lige som nede på landevejen var den ikke meget for at køre, som jeg gerne ville. Den gik dog ikke helt i stå og jeg kunne holde den i gang ved at køre langsomt – omkring 30 til 35 km i timen – og så er der altså meget langt til Ringe. Jeg humpede os i gennem Skalbjerg og videre til Tommerup. Der er der en viadukt, hvor jeg koblede ud og trillede ned i. Motoren døde i det øjeblik, jeg gjorde det. Da jeg var nede i bunden, koblede jeg til igen og min sandten om ikke, vi startede igen nok en gang, men oppe i byen gik vi så i stå igen, igen. Det var tilfældigvis lige ud for Brugsen og da jeg jo alligevel skulle have fyldt op, trillede jeg ned til OK-tanken. Efter at have fyldt 15 liter på, hældt olie i og så’n, trådte jeg håbefuldt igen og den startede som en mis, men det havde den jo gjort før ind i mellem, så jeg var ikke overoptimistisk, men den kørte fint ud af byen og videre ud ad landevejen. Jamen dog. Så var det alligevel bare fordi, den var kørt tør. Jeg gættede på, at der var dårligt gennemløb i reservestillingen og det passede jo godt nok med, at når den havde stået lidt, var der løbet så meget benzin ned, at den kunne køre lidt igen. Og så var det ellers bare om at komme til Ringe eller næsten i hvert fald.

Jeg ankom ved halv nitiden og stillede MZ’en ved siden af et par andre af slagsen og kravlede ud af klunset. Jeg havde set Mugge, Kristian og en til med hver deres øl inde i drivhuset. Jeg kunne bare ikke komme ind til dem, da døren ikke lod sig åbne, hverken den ene vej eller den anden. Senere fandt jeg så ud af, at det var, fordi det var en skydedør… Jeg gik så om til hovedindgangen, som jeg ikke havde set i første omgang, selv om jeg havde parkeret nærmest lige ud for den. Her blev jeg skrevet ind, betalte for de to overnatninger og købte mig en øl (et ølkort), som jeg ville tage med ind til de tre andre, øllen altså, ikke kortet, men da jeg endelig kom ind i drivhuset/ud på terrassen, var de der ikke længere. Jeg nåede lige at spørge dem, der sad ved siden af, men så dukkede Gunnar op og viste mig vej gennem huset og ud til de andre. Så er vi ”hjemme”.

Jeg rendte ind i en lille gruppe med bl.a. Gustav og her blev jeg stående lidt. På et tidspunkt var der en, der spurgte Gustav, om de havde fundet en ny redaktør til bladet og det havde de ikke endnu. Jeg sagde så, at det ville jeg gerne påtage mig. Det blev han så glad for, at han sagde, at jeg ikke skulle tænke på at skulle købe øl selv resten af den aften! Jeg havde læst i bladet, at Henrik gerne ville stoppe efter fem år og jeg havde tænkt på, at det nok var noget for mig. Jeg har tidligere redigeret blade og har også brugt Publisher, så nu får vi se.

Jeg gik lidt rundt og hilste på ”gamle” bekendte fra grænsetræffet og på nye ansigter. Mugge havde stillet en flok gravøl på en bænk. Han havde afmeldt Sorte Per, hvilket vi var flere, der tog os nær. Jeg var så omme at hente min MZ (Jeg har tænkt på, om den skal hedde noget, lige som Mugges maskiner gør, men jeg er endnu ikke kommet frem til noget, selv om jeg har et par fugle i tankerne.) og begyndte at slå teltet op, men ind i mellem skulle jeg jo også lige have snakket lidt med folk, så det tog lidt tid. Derefter sad jeg og snakkede lidt med folk, blandt andet med en, som Mugge kørte nord på sammen med om vinteren. Jeg husker ikke navnet, men det var en god mand at snakke med.

Så var der pandekager på et tidspunkt, men det, var vi nogle stykker, der ikke nåede ind til, vi stod/sad simpelthen og snakkede for længe. Vi tænkte, at der ikke var nogen grund til, at vi alle sammen myldrede ind på én gang og så ventede vi altså bare lidt for længe. Emil kom ud og fortalte os, at der nu kun var én tilbage og den ville vi altså ikke ind og ”slås” om.

Efterhånden blev vi, de, der ikke sad inde, samlet i en rundkreds på de stole, folk havde med. Heldigvis for mig, var der nogle, der havde haft flere stole med, så der også var en til mig. Jeg er blevet for magelig til at sidde på jorden. Jens havde en flaske rom med, en rigtig god en, ikke det der Barcardisprøjt, men en rigtig fin, mørk Jamaica Rum og den fik vi lov til at smage. Den gik simpelthen på omgang lige som Gammel Dansk gjorde i gamle dage på Imme Gram, et vikingeskib, jeg engang sejlede med. Et godt indslag, Jens. Tak for det. Snakken gik om dette og hint og hen omkring kl. to, tre stykker begyndte folk at trække sig tilbage. Kl. tre for mit vedkommende og jeg hørte senere, at de sidste var blevet siddende til hen ad fire. En rigtig god og hyggelig aften.

Lørdag kom jeg først op ved ellevetiden og måtte nøjes med et glas juice til morgenmad. Jeg havde nok fået et rundstykke, hvis jeg havde spurgt, men jeg kom bare aldrig så langt.  Der var en, tror nok, det måske var Ole B, der havde lagt et tæppe ud på græsset og holdt et lille stump’marked. Faktisk var der en ting, jeg skulle have haft, men jeg glemte det og så var tingene pludselig pakket sammen igen. Jeg får nok muligheden en anden gang.

Da vi kl. 13 skulle af sted på fællestur, spurgte Jens, om jeg ville have plads i hans sidevogn og det ville jeg vældig gerne. Jeg havde snakket om det fredag aften og givet udtryk for min begejstring for at sidde ”ved siden af”, dels fordi det er sjovt og dels fordi det giver mig mulighed for at tage billeder undervejs. Vi kørte lidt rundt i det fynske landskab og endte ved en gammel vindmølle, Egeskov Mølle. Her stillede folk motorcyklerne op til parade og vi tog nogle billeder af dem. Henrik havde sat sin BMW lidt uden for rækken, da det jo i denne sammenhæng ikke var en ”rigtig” motorcykel, men den anden og en Suzuki stod sammen med de andre ”rigtige” motorcykler. Suzuki’en var vist værtsparrets. Jeg kan huske, at der var en henne og sige, at det var ellers en god sidevognsmaskine, sådan en fem en halv’er. På et tidspunkt kom mølleren ud og fortalte lidt om møllens historie, mens vi sad og guffede et lille stykke kage i os, som var bagt med deres økologiske mel, hvilket vi ikke var helt sikre på kunne smages. Han fortalte blandt andet, at det var den mølle, der var på vores gamle ti’er. Bagefter kom vi på en meget grundig rundvisning, hvor vi blev ved med at blive sendt højere op i møllen, hvilket viste sig ikke at være så lidt. Jeg undlod dog at tage den øverste afdeling med. Så højt behøver jeg ikke at kravle op. Jeg er ikke så glad for højder. Nede igen skulle vi så hjemover og denne gang var det ikke i kortege, så vi fik udleveret en lille stump kort at køre efter. Jeg kunne ikke umiddelbart finde det, da jeg skulle bruge det med det resultat, at jeg fik sendt Jens lige ud et sted, hvor vi skulle have været til venstre. Jeg opdagede så, da jeg endelig fik gravet kortet frem, at jeg sad på det. Vi gjorde holdt i kanten af Kværndrup for at finde ud af, hvad vi så skulle, men Mugge dukkede pludselig op from behind og han og Jens blev enige om, at køre tilbage igen for så køre den rigtig vej tilbage til MC Camp Fyn. Mugge gav den gas for at prøve at køre fra os, var endda ude at hænge i nogle af svingene, men Jens hængte godt på til Mugges forbavselse. Vi var jo dog to store mandfolk og han var alene på sin. Jens fortalte ham så senere, at han jo har 300 kubik mellem benene…

Resten af eftermiddagen gik med hyggesnak og måske en enkelt øl eller to. Hen imod aften blev det så tid til aftensmad. Der var det sædvanlige kød, en bøf, en kotelet og en pølse til hver. Der var tændt op i grillen og folk gik ud og smed de diverse kødstykker på. Jeg ventede lidt, da der sikkert var trængsel omkring kullene og det gav mig også lejlighed til at snakke mere med de folk, der sad omkring mig. For mig er den sociale del en meget vigtig del af sådan et arrangement. Jeg hørte nogle snakke om, at bøffen var lidt sej, så da jeg endelig gik ud til grillen, startede jeg med en kotelet. Den viste sig at være efter min smag ganske glimrende, men også her var der nogle, der heller ikke var helt tilfredse. De mente, at den var lidt for krydret. Jeg syntes nu, som allerede nævnt at den var vældig fin. Næstefter stegte jeg bøffen og det var da også ganske rigtigt et stykke gumlingskød, men den smagte altså rigtig godt. Pølsen overlod jeg til andre, men stegte et par koteletter til. Eva var kommet med et fad til, så der var nok at tage af. Dem var jeg ganske begejstret for. Tilbehøret var også i orden, en fin hjemmelavet tsatiki, en god kartoffelsalat og diverse salater lod heller ikke noget tilbage at ønske. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at der var ofret en anelse mere kul på grillen. Ind i mellem måtte vi lede efter det varmeste sted på en ellers ret stor grill.

Ind i mellem snakkede vi en masse og havde en meget fin aften. Ved nabobordet sad en flok Sønderborgfolk, som vi også snakkede lidt med. De var vældig hyggelige. De havde navne på deres i øvrigt ens veste og der var en eller anden, der mente, at sådanne veste måtte vi også have, men jeg tror nu ikke, at det var så alvorligt ment. Folk begyndte at sive og til sidst var vi kun et par stykker tilbage, men vi blev til gengæld siddende til baren lukkede.

Søndag nåede jeg op til morgenmad. Så langt, så godt. Jeg sad og snakkede lidt. Jeg havde ikke travlt. Da jeg kom ud til lejren, var folk i fuld gang med at pakke sammen. Igen tog jeg den lidt med ro. Jeg skulle ikke nå noget. Vi sagde farvel til hinanden efterhånden, som folk kørte. Tilbage var til sidst Mugge og jeg. Vi blev enige om at følges blandt andet, fordi han ikke var helt sikker på vejen tilbage til Vissenbjerg og det var jeg. Gammelt kendt område. Derfor kørte jeg forrest. Nu var det os, der havde modvind og det blæste pænt, som vejrudsigten havde truet med, men det gik nu meget fint. Jeg er stadig ved at lære at køre på to hjul igen og tager den ganske meget med ro rundt i svingene, så vi fulgtes pænt ad, men på de lige stræk, sakkede Mugge lidt agter ud. Jeg holdt uden problemer de 85 – 90 km/h og det kunne han med sin sidevogn ikke, fandt jeg senere ud af, da vi snakkede om det i Tommerup, hvor vi holdt ind for at tanke ved OK. Derfor kørte han forrest, da vi kørte videre og så kunne jeg jo bare følge bagefter. Fra Tommerup er det jo bare til venstre og så lige ud til Vissenbjerg. Det viste sig dog at være en lidt træls fart for mig, da de 70 ligger midt i mellem tredje og fjerde gear, men gik det nu ellers fint nok. I Middelfart gik Mugges maskine i stå lige ud for politistationen. Noget med en dårlig forbindelse ved en sikring, som dog hurtigt var ordnet og vi kørte så op til den store ”pølsevogn” lige før broen. Der var imidlertid så megen trængsel og så lang en kø, at vi blev enige om, at det gad vi ikke og valgte at køre lidt tilbage for at finde et lidt mindre sted, hvor der da også viste sig at være mindre kø. Der var slet ingen. Mugge fik sig en is og jeg fik en meget fin krydderpølse. At der også var søde piger til at betjene os, gjorde jo ikke pit-stoppet mindre behageligt. Vi sad og snakkede lidt og Mugge luftede Kajsa. Efter en times tid kørte vi videre. Drejede ind mod Fredericia en gang for tidligt, vendte om og fandt 171 mod Vejle. Ved broen over motorvejen vinkede vi farvel til hinanden og jeg fortsatte over den, mens Mugge kørte ned på E45 for derefter at køre ad den gamle vej mod Horsens. Jeg hørte senere, at han havde bøvl på vej hjem, men det er jo ikke min historie.

Jeg havde en fin tur nordover, selv om det blæste en del, så meget, at jeg enkelte gange blev nødt til at kravle ned i tredje gear. Det var solskin og jeg havde det herligt. Eneste skår i glæden var, at jeg henover de sidste halvtreds km hørte en mislyd fra motoren/gearkassen og så bliver man jo lidt bekymret. I Breum, 8 km før hjemme, var jeg inde at tanke og da jeg kørte videre, var det ikke så slemt. Til gengæld hoppede udstødningen af forrøret med en del larm til følge. Jeg holdt en kilometer senere og stoppede den på igen. Det holdt nu ikke mere end et par hundrede meter, men jeg var jo snart hjemme, så jeg kørte bare videre. Hjemme spurgte Hanne, hvorfor jeg kom med sådan et spektakel. Det viste sig at bolten, der holder lydpotten på plads, var faldet ud. Jeg havde det sidste stykke undervejs ikke hørt mere til mislyden ad indlysende årsager, men da jeg holdt stille, var den der stadig. Hvad mon det var?

Et par dage senere startede jeg MZ’en igen for at lave en lydoptagelse af mislyden og evt. sende den til Gustav for at høre hans mening om den, men da var den der ikke og så håber man jo på, at det ikke var noget særligt. Måske havde jeg bare presset maskinen lidt hårdt i modvinden.

Alt i alt en god tur. Jeg fandt ud af det med det dårlige gennemløb fra reserveindstillingen. Skidt i hanen tænker jeg, og derudover havde jeg et vældig hyggeligt træf. Jeg mødte gamle og nye MZister og havde en masse god snak. Det eneste, der var lidt skuffende var, at der ikke var en eneste udenlandsk nummerplade, men det er jo sådan, det kan gå. Men som jeg sagde til Henrik: Du kan da prale af, at der var flere udlændinge til dit Grænsetræf, end der var til Internationalt Træf. Han havde nemlig besøg af Widse fra Holland. Det skal dog ikke forhindre mig i at komme igen til næste år, hvis ellers jeg har helbredet, maskinen kører ordentligt, hvilket den ganske givet gør med renoveret motor og gearkasse, og vejret ser fornuftigt ud. Jeg gider altså ikke at køre hjemmefra, hvis det står ned i stænger. Det er jeg blevet for magelig til. Skulle det regne lidt på vej hjem, er det ikke så slemt.

Jeg bliver altså også nødt til at nævne, at jeg fik tildelt en hædersbevisning for at være den, der havde kørt længst for at deltage i træffet. Et stykke papir, som jeg er meget glad for og som hænger på min væg.

Med gode hilsener til de, der også kom.