Kvidre pip – twitter pip – twidely dee
Fuglebilleder gennem tiderne, mine tider, altså.
Vogelbilder unter der Zeiten, meiner Zeiten…
Pictures of birds over the years, my years that is.
Jeg vil meget gerne have kommentarer til mine billeder. Det kan jo være, at jeg har taget helt fejl, hvad nogle af fuglene angår.
I would like to get some responce. Maybe I’m all wrong about some of the birds.
Tja, et eller andet gik galt, da jeg kopierede over: Billederne kom ikke med…
Hen på foråret kom der lidt mere farve på foderbrættet. En stillids lyser op. Towards spring we got a little more colour on the bird table. A goldfinch brightens up. Ein Stieglitz.
Musvitterne er her hele tiden. Læg mærke til dens lange klør. Den skal jo også kunne holde fast på tykkere grene. The great tits are here all year round. Notice the long “nails”. Eine Kohlmeise.
Blåmejserne har vi også det meste af tiden, men ikke i så stort et tal som musvitterne. Ham her ser ud, som om han tænker på, om den sten nu også bli’r der. We also have the bluetits most of the time, but not as many as the great tits. This one lookes as if he’s wondering, wheeter the stone will stay there. Eine Blaumeise.
Skovspurvene er ofte mange, men selv om man kun er to, kan man godt råbe lidt af hinanden. The tree sparrows are often many, but even though you’re only two, you still can shout at one another. Ein Feldsperling.
Guldspurven er en sjælden gæst på brættet, men om foråret dukker den af og til op. Her er det en hun, der overvejer hvilke frø, der mon smager bedst. The yellowhammer is a rare guest at the bird table, but in the spring time it sometimes show up. This is a female that’s considering, whitch seeds are the better ones. Eine Goldhammer Weibchen.
Bogfinkehunnen sidder her og ser tiden an. Lige nu er der vist for megen trængsel… The female chaffinch is sitting, waiting. Right now it looks as if it’s too crowded… Eine Buchfink Weibchen.
I mens finder hannen lidt på jorden i stedet. In the meanwhile the male chaffinch finds himself a little something on the ground. Der Buchfinch.
Her i år – 2011 – har vi fået besøg af et par sumpmejser. De er der sjældent begge to på én gang, men det sker. Hvordan vi kan vide, at der ikke er tre eller flere? Det kan vi heller ikke. This year two march titmouses or titmice? have been visiting us, but we rarely see them both at one time, but it happens now and then. How do we know that there aren’t trhee or more?
Om det er et par søskende fra i år eller det er et par, ved vi ikke. Er der nogen, der kan se, om det er ungfugle?
Skovspurven her er det i hvert fald. Den har stadig noget af det gule i næbet.
…og her er det endnu tydeligere. Men man er dog kommet så langt, at man kan samle sine kerner op selv.
Blåmejsen her er vist heller ikke ret gammel. Fine farver, men lidt pjusket.
Skovspurv igen og den er lige ved at lande. Læg mærke til at tæerne ikke har fat endnu.
Musvitterne er ikke så kraftige i farverne, som de voksne er om foråret.
Nej, det er ikke den lille bredmundede frø. Det er en ung musvit med en solsikkekerne i “munden”.
Og så var der en tyrkerdue, der kikkede gennem bladene for at se, om det snart var dens tur. An indian ring dove is waiting its turn.
Her kan man se, at ungfuglene, skovspurv, endnu ikke er ordentlig brune i kalotten.
Om hende her fryser som en lille hund i en tynd snor eller om hun bare ikke kan finde sin fjerbørste, er ikke til at vide eller?
Da hun blev træt af at vente, fløj hun bare hen på stubben og så smuttede de andre. Og nej, jeg kan ikke vide, om det er hun, men kan du vide, at hun ikke er det?
Hun går efter de mindre frø og lader solsikkekernerne ligge til musvitterne.
Hjemme hos os bruger fuglene kunsthampfibre fra det garn, jeg ellers bruger til at lave tovværk af til at fore deres reder med.
At our place the birds uses polypropylene fibers from the yarn, I normally use for making rope to pad their nests with.
Bei uns benutzen die Vögel fasern von die kunsthanfgarne, dass ich für miene Seile brauche.