Massey Ferguson 35

Jeg har en gammel Massey Ferguson, en firecylindret på benzin. Jeg bruger den dels i “haven” (50 gange 15 meter), hvor vi har kartofler, korn, høns og lidt løg, solsikker, jordskokker og gulerødder, til at trække min bil fri, hvis er kommet for langt ud. Derudover hjælper jeg naboerne, når de har brug for lidt mere, end en fræser kan klare.

Jeg er ved at pløje møg ned, hvor vi skal have kartofler

Den burde nok have været passet lidt bedre, men min forgænger havde ikke gjort meget ved den og det har jeg altså heller ikke endnu. Jeg håber stadig, at jeg henad vejen, kan få fikset den lidt op. Måske kunne den komme til at se sådan ud…

 

 

Men det kræver både mange arbejdstimer og en del penge, er jeg bange for.